Sadelspecialisten anbefaler;

Når du nu har fundet den helt rigtige sadel, den sadel med skulderfrihed, sadlen med den gode affjedring og et bredt kammer, sadlen med den helt rigtige pasform, som ikke glider frem eller til siden og har fået tilpasset sadlen lige til din hest, er det vigtigt at vide, hvordan du bedst vedligeholder sadlen.

Hvad er en sadel lavet af?

Sadler er bygget op omkring en indvendig bom, som oftest består af træ, metal, carbon eller fx læder. Derefter er der en stopning. Det er det der er affjedrende i sadlen, og hvor sadlens pasform stoppes efter hestens behov med stoppeuld.

Herefter er der læder omkring. Læder er ko-hud, som er delt i op til fire lag. Det yderste lag kaldes narvlæder, de andre lag hedder spalt. Når der er tale om spalt læder, så er der ruskind på begge sider af læderet. Narvlæder har en glat side og en ruskindsside.

Huderne bliver garvet for at stoppe den naturlige forrådnelsesproces. Kernelæder er læder, der kun er garvet, men ikke efterfølgende overfladebehandlet eller indfarvet. Vegetabilsk læder er læder der er garvet ved hjælp af naturlige garvestoffer; det er ligesom kernelæder ikke efterfølgende behandlet.

Læder er organisk og har derfor brug for pleje for at undgå læderet sprækker og knækker

En ren sadel er vigtigere end en masse læderfedt;

Når vi har været ude og ride og tager sadlen af, så er de fleste gode til at strigle hesten over for at fjerne sved og skidt. Men hvad med sadlen?

Din sadel har rigtig godt af at få fjernet skidt, støv og sved af, hver gang du har brugt sadlen. Dette gælder specielt på undersiden af sadlen, da den ligger ned mod underlaget og hestens ryg, og derfor bliver udsat for sved fra hesten. Sved indeholder salt og salt er læders største fjende i forhold til holdbarhed og smidigt læder.

Det nemmeste er at bruge Tack Cleaner Mitt fra Belvoir, da disse handsker renser og fjerner fedt meget hurtigt, uden at skade læderet. Og når nu du er i gang med vedligeholdelse af din sadel med Tack Cleaner Mitt, så giv gerne dine læderstøvler en omgang også.

Ved at fjerne skidt, snavs og sved fra sadlen efter brug, giver du din sadel længere levetid. Faktisk er det vigtigere at være vedholdende med, end at pudse flere gange i måneden. Det er forskelligt fra sadel til sadel, hvor ofte der er brug for en dybdegående pudsning med læderbalsam, da det kommer an på brugen og vejr/sæson.

Sadel og læder generelt har selvfølgelig også brug for smørelse jævnligt for at bevare smidigheden.

Når læderet er helt rent og tørt, da påfør en god kvalitets læderbalsam med en bomuldsklud, som ikke fnuller, eller fx mikrofiber klud.

Vedligehold din drømmesadel

Denne fejl begår de fleste;

Mange bruger rigtig meget læderfedt eller balsam, når sadlen renses og pudses. Ofte hænger sadlen tilbage med en godt og fedtet lag af læderpleje, men dette gør mere skade end gavn for din sadels vedligeholdelse.

Hvis ikke overskydende læderfedt tørres af efter påføring, da vil læderfedtet blive harsk. Harskning er en kemisk proces, der foregår i produkter som indeholder fedt. Harskning er en kemisk proces, hvilket ikke gør godt for læderet. Samtidig suger overskydende læderfedt en masse skidt og støv til sig, som igen ikke er godt for sadlen.

Derfor; når du har renset din sadel grundigt, derefter påført læderbalsam, da er det vigtigt at tørre det overskydende fedt af!

Dette vil forlænge læderets levetid og holde din sadel i tip-top mange år frem.

Når du har plejet og rengjort din sadel, da brug et sadelovertræk der passer til din sadel. Dette er med til at holde støv væk fra sadlen.

Så her fik du gode tips til at vedligeholde drømmesadlen med den perfekte pasform til din hest!

Scroll to Top