Sadeltjek

Sadeltjek - trænger din sadel til at blive tjekket?

Sadeltjek – ny hest

Hvis vi ikke tidligere har set din hest, skal du beregne lidt ekstra tid til sadeltjekket. Det skyldes, at vi starter helt fra bunden for at kunne lave en grundig og retvisende vurdering.

Sådan foregår et sadeltjek

  1. Opmåling og vurdering af hesten (stående)

Vi starter med at gennemgå og opmåle hesten stående. Opmålingen foretages efter Society of Master Saddlers’ procedure, og alle mål registreres i en digital journal, som du selv har adgang til.

Der tages relevante mål, herunder gjordmål, samt fotos. Dette gør det lettere for dig som rytter at følge hestens udvikling over tid og reagere, hvis der sker ændringer i hestens form eller muskulatur.

Vi vurderer desuden:

  • Mærker efter udstyr
  • Generel muskelsætning
  • Eventuel ømhed

Samt hestens forudsætninger for at bære sadel og rytter, baseret på bygning, disciplin, forventet udvikling og management. Det er vigtigt, at du giver så præcise oplysninger som muligt, da de indgår i den samlede vurdering.

  1. Bevægelse uden sadel og rytter

Hesten mønstres i skridt og trav på lige spor.
At se hesten bevæge sig uden vægt er en vigtig del af vurderingen, da det gør det lettere at skelne mellem hestens egen bevægelse og eventuel påvirkning fra sadel og rytter.

Det er en fordel, hvis hesten på forhånd er vant til at blive travet for hånd. Husk passende fodtøj og hjelm til mønstring.

  1. Gennemgang af sadel og udstyr

Sadlen gennemgås grundigt for:

  • Bom og symmetri
  • Stopningens stand og balance
  • Stropper og generel sikkerhed

Underlag, pads og gjord vurderes ligeledes.

Sadlen vurderes først på bar ryg, da underlag og pads kan gøre det sværere at mærke den reelle kontaktflade. Vurderingen følger SMS’ 15-punkts saddle fit procedure.

Hvis sadlen her vurderes klart uegnet (fx bomvidde eller type, der ikke kan korrigeres), bruger vi tiden på at afdække, hvilken type sadel der vil være mere hensigtsmæssig for hesten.

  1. Vurdering med rytter

Herefter sadles hesten op, og vi vurderer sadlens placering. Du varmer hesten op, mens der noteres til journal.

Ridningen foregår med markører på hest og sadel, og hvis vejret tillader det, anvendes Visualize-jakke på rytteren. Hesten ses i alle gangarter, på lige spor og volte, og der optages video til journal.

  1. Opsamling og anbefalinger

Afslutningsvis gennemgår vi:

  • Om sadlen er en hensigtsmæssig løsning
  • Hvad fungerer nu, og hvad kan give problemer på sigt
  • Hvilke ændringer der evt. bør foretages
  • Hvilket interval for opfølgning der vil være passende

Du får efterfølgende tilsendt link til journal og video. Journalen kan også tilgås via appen EquiGate, som giver dig nem adgang til notater og kommunikation.

Bestil staldbesøg - minimum 5 heste - Ring 71996830

Vestermarksvej 3
7300 Jelling

Løvlundvej 4
7190 Billund

Adressen står i kvitteringen

FAQ - Sadeltjek

Vi sætter som udgangspunkt 1 time og 15 min af til nye heste.

Et sadeltjek omfatter:

  • Opmåling og vurdering af hesten stående
  • Bevægelsesanalyse uden sadel og rytter
  • Gennemgang af sadel og øvrigt udstyr
  • Vurdering med rytter under ridning
  • Samlet vurdering og anbefalinger

Alt dokumenteres i en digital journal.

Ja. Hesten skal være ren og tør på ryg, gjordleje og omkring sadellejet. Det er vigtigt for at kunne vurdere kontaktflade, eventuelle mærker og hestens reaktion korrekt.

Ja, hesten skal kunne skridtes og traves for hånd på lige spor.
Det er en fordel, hvis dette er øvet på forhånd. Husk passende fodtøj og hjelm til mønstring. Og jeg ved selvfølgelig godt at dage er forskellige, og har hesten det svært med fx mønstring løser vi det så godt vi kan.

Ved at se hesten bevæge sig uden vægt får vi et klart billede af hestens naturlige bevægelse. Det gør det lettere at vurdere, om eventuelle udfordringer skyldes udstyr eller rytter – eller hestens egen biomekanik.

Hvis sadlen vurderes klart uegnet (fx forkert bomvidde eller type, der ikke kan korrigeres), bruger vi tiden på at vurdere, hvilken type sadel der vil passe bedre til din hest. Du får en faglig vurdering og konkrete anbefalinger.

Har vi aldrig set din sadel før, vil en tilpasning altid kræve at sadlen medbringes på værkstedet, og sadlen får et grundigt tjek. Større tilpasninger eller arbejde, der skal sendes til producent eller værksted, kræver længere tid. Du får altid besked om pris, tidsramme og muligheder. Vi arbejder med en ramme der hedder max 1 uge for almindelige tilpasninger, stopninger og bomændringer.

Der findes ikke ét fast interval. Behovet afhænger af hestens alder, udvikling, træningsniveau og management. Under sadeltjekket taler vi om, hvad der vil være et passende interval for netop din hest, og hvad du selv bør holde øje med.

Ja. Du modtager et link til din hests digitale journal, hvor opmålinger, noter og eventuel video er samlet. Journalen kan også tilgås via appen EquiGate, som gør det nemt at følge udviklingen og kommunikere med os.

Ja, hvis det er muligt og sikkert. Vurderingen under ridning er en vigtig del af sadeltjekket. Hesten ses på både lige spor og volte, og i de gangarter, som er relevante og forsvarlige for jer.

  • At give korrekte oplysninger om hestens brug, disciplin og udvikling
  • At ride som du normalt gør
  • Selv kunne håndtere og læsse din hest, eller medbringe hjælper.
  • At der vil spørges ind til andre fagpersoners vurderinger, herunder dyrlæge,smed, fys, træner og være indstillet på at tværfagligt samarbejde er nødvendigt for et godt resultat.
  • At der kan  være andre faktorer der spiller ind på adfærd, pasform mm, og hest/sadel/rytter altid vurderes som en helhed. Det kan betyde at der også diskuteres adfærd, opstilling, indvirkning mm. Eller henvises til andre fagpersoner for udredning, konsultation m.m
Scroll to Top